Fra geologi til glemsel - et kampskrift af Claus Hedegaard At samle mineraler og fossiler er verdens bedste hobby, men er ved at blive en sj¾lden hobby. Der bliver f¾rre samlere, stenmesserne har f¾rre bes¿gende, handlere indskr¾nker eller lukker, tidsskrifternes oplag viger o.s.v. Det stŒr i st¾rk kontrast til dynamikken i 1980erne og 90erne hvor stenklubber, messer og handlende sk¿d op som padehatte. Jeg har v¾ret med fra begyndelsen af 1970erne hvor mineralsamling var excentrisk, gennem 90erne hvor enhver husmor havde en Kvartskrystal til at afvende onde ¿jne, til nu hvor man nemt k¿rer en trillinge-barnevogn ned ad gangen pŒ en stenmesse. Problemet er 'selvforskyldt' fordi vi ikke har v¾ret gode nok til at sprede interessen. Det grundl¾ggende problem er, vi er ikke gode nok til at rekruttere og fastholde nye samlere, etablerede samlere bliver ¾ldre og Manden med Leen h¿ster af dem, der ikke gav op. Vi har en f¾lles interesse i nye folk: Samlere vil gerne have legekammerater og nŒr samlingen skal s¾lges skulle der gerne v¾re k¿bere; forskere og museer har brug for politisk opbakning, som naturligt kommer fra et aktivt samlermilj¿; handlere har brug for kunder. Vi har forskellig baggrund, men f¾lles interesser. Dette er ideer til, hvad du - altsŒ du, helt personligt - kan g¿re for at fremme hobbyen. Bem¾rk, det er frem for alt samspillet mellem tilbudene, der bygger milj¿et. Arbejd sammen med andre, gerne med en anden indfaldsvinkel og stimuler milj¿et. MŒlgrupper B¿rn og teenagere begejstres let, men men falder ofte fra igen. Der sker noget med uddannelse, hormoner, slunken pengepung m.m., men hvis interessen har f¾stet sig, kommer de ofte igen nogle Œr senere. Folk med job og 8-12 Œrs b¿rn er lettere at hverve. B¿rnene er store nok, ¿konomien h¾nger sammen og der er tid til for¾ldrenes interesser, men den nye interesse konkurrerer med sv¿mning, kirkebasaren, lacrosse, julebagning, ... Hvis der er langt mellem stimuli (stentur, foredrag, messe, klubm¿de, etc.) svinder interessen. Det vigtigste kriterium for fastholde nye samlere er, at de kan besk¾ftige sig med hobbyen rimeligt ofte uden at det koster en halv bondegŒrd. Vi appelerer til alle typer mennesker: 'T¿rvetrilleren' der er ekspert i eoc¾ne foraminiferer, 'friluftsmennesket' der skal finde alt selv, '¾steten' der bare M eje det smukkeste stykke, 'sportsmanden' der lige piler op pŒ et bjerg for at se om der er noget o.s.v. Vor hobby har en enestŒende kombination af friluftsliv, intellektuel fordybelse, socialt samv¾r og ¾stetisk nydelse, som ikke fŒs andre steder. Samlere Der er for fŒ af os samlere, vi udd¿r og is¾r vi mŒ tage et initiativ. Det kan udfoldes i en forening, pŒ en messe eller individuelt, men det vigtigste er at rekruttere og fastholde nye samlere. NŒr man har samlet 10-15 Œr forts¾tter man sŒm¾nd nok, men hvis man lige er begyndt og synes 'sten er sjove' er det straks sv¾rere uden j¾vnlig kontakt til ligesindede. Det er ikke sv¾rere end at invitere folk hjem til at se din samling eller med pŒ en tur. Begyndere begejstres let og gl¾des over at tale med nogen, der ved mere end de selv. Det er godt at have en kasse 'gi'-v¾k-sten' stŒende - begyndere gl¾des ofte over mangfoldigheden af almindelige ting. Det er godt at tage dem med pŒ tur. Dels er det sp¾ndende at finde sine egne stykker, dels er det p¾dagogisk at de gode stykker ikke selv springer ind i bilen. Man fŒr et andet forhold til v¾rdi, efter at have rendt rundt i tre timer uden at finde noget. Erfarne samlere er ofte gode foredragsholdere - de ved meget og har set meget. Tag altid lysbilleder pŒ dine ture. Man kan holde foredrag i stenklubberne for at fastholde medlemmer - men overvej lige den lokale skole, husmoderforeningen, Rotary klubben, sportsklubben og tag information om den lokale klub med. Du kan uddele et stykke papir med adresse pŒ dig selv, den lokale klub, lokale stenhandlere, et par tidsskrifter og stenmesser det n¾ste Œr. P¾dagogiske udstillinger er gode. Man skal fort¾lle en historie, s¾tte stykkerne ind i en sammenh¾ng og ikke bare fylde montrer med brokker med underlige navne. Noget om mineralers anvendelse (malm, pigment, g¿dning, ...), dannelse og forekomst (Kvarts fra hydrothermal gang, pegmatit, granit, strandsand, ...) eller livet i forskellige tidsperioder (Kridttiden og Kambrium er oplagte) falder ofte i god jord. En udstilling kan laves i et supermarked, pŒ et bibliotek eller en skole. Det g¾lder om at fŒ kontakt med nye folk, ikke bare underholde vennerne. Hvis man er lidt genert eller foretr¾kker at arbejde eftert¾nksomt, kan man skrive artikler og alle kneb g¾lder! En beskrivelse af samlergl¾de, ture el.l. er glimrende, specielt hvis man fŒr den i andet end et stenblad. Lokalaviser er taknemmelige ofre - de skal ellers betale for materiale, mange st¿rre firmaer har et personaleblad, biblioteker, kreditkortselskaber, jernbanen, forsikringsselskaber, kommunen, sportsforeningen, ... har ofte et blad for kunder eller medlemmer og optager gerne artikler. Husk at omtale den lokale klub! Forskere Geologisk forskning har ringe bevŒgenhed i offentligheden sammenlignet med f.eks. fysik og biologi og faget er truet i tilf¾lde af nedsk¾ring, medmindre nogen tager til genm¾le. De 'nogen' mŒ n¿dvendigvis have en interesse for faget og hvem er mere n¾rliggende end samlere? Det kan v¾re livsvigtigt for en forskningsintitution at v¾re kendt og pŒsk¿nnet af almuen, selvom grundforskning er hovedopgaven. PŒ med vanten! Enhver forsker kan vinde et stort og lydh¿rt publikum blandt samlere og inspirere nye samlere ved at tilbyde foredrag om sit arbejdsomrŒde bŒde til stenklubber, skoler og andre foreninger og grupper. Du kan uddele et stykke papir med adresse pŒ dig selv, den lokale klub, lokale stenhandlere, et par tidsskrifter og stenmesser det n¾ste Œr. Mange begyndere ville gl¾de sig over aftenskole kurser eller studiekredse under kyndig ledelse. Jeg har ret markante holdninger om forskeres pligt til at formidle til almuen, som rent faktisk betaler forskningen, men det er etik og dermed irrelevant. Kontakten til samlermilj¿et og en indsats for at hverve nye samlere er hŒrdt og brutalt et sp¿rgsmŒl om overlevelse. NŒr midlerne er begr¾nsede, sk¾res hvor larmen er mindst - pŒ fagomrŒder med ringe offentlig bevŒgenhed. Dit omrŒde er 'alt for vigtigt til at blive nedlagt'? Det mente de ogsŒ pŒ ¾gyptologi henne om hj¿rnet ... nu mener de ganske udpr¾get ikke noget som helst! Museer Museer har ogsŒ brug for venner. For fŒ Œr siden var mineralogisk afdeling pŒ Natural History Museum (vel verdens fineste mineralsamling) ved at blive flyttet til et lager i Nottingham. Det tog omkring tre Œrs heftige protester fra samlere og forskere at forhindre flytningen ... og i dag ville der v¾re meget f¾rre til at protestere. Samlere giver st¿tte (og fine stykker!) til museer og underst¿tter deres berettigelse. Uden samlere, ingen museer. Museer kan som klubber arrangere ture, s¾rudstillinger og foredrag, men henvender sig typisk til en bredere skare end klubberne. Museerne er i en enestŒende position til at hverve nye samlere, medens klubberne er bedre til at fastholde dem. S¾rudstillinger er et st¾rkt aktiv - de koster penge at lave, men kan ofte anvendes af flere museer efter hinanden og bliver dermed billige per bes¿gende. En 'Œbent hus' dag med s¾rlige arrangementer og mulighed for at fŒ bestemt egne fund virker godt. Ethvert museum b¿r have en butik - en stor butik! - med geologiske/naturhistoriske varer. Mange museumsfolk - mange, ikke alle - har samme forhold til handel som en nonne til en ung s¿mand pŒ landlov, bornert og frem for alt teoretisk. En god museumsbutik underst¿tter interessen - det er mere inspirerende at have en rigtig Kvartskrystal end en plastic edderkop. Museumsbutikker har (b¿r have) velkvalificeret personale, sŒ kunderne l¾rer noget om deres indk¿b - man k¿ber et vidnesbyrd om naturlige processer og ikke bare en dims. Klubber N¿gleordene for en god klub er 'hyppighed' og 'velkommen til de nye.' En klub overlever kun, hvis der sker noget ofte nok og den kan fastholde nye medlemmer. 'Ofte nok' er mere end en gang om mŒneden. For nye medlemmer er det mindre v¾sentligt, hvad der foregŒr, bare der foregŒr noget og det ikke er bed¿vende kedeligt. Nye samlere har sj¾ldent en klar afgr¾nsning af deres interesse og er derfor modtagelige overfor alle slags ture, foredrag om bŒde fossiler og mineraler, bes¿g hos andre klubber o.s.v. Hvis der bare sker et eller andet relevant nogle gange om mŒneden, skal de nok dukke op. Det vigtigste en klub kan g¿re for nye samlere er at v¾re udfarende og personlig, sp¿rg dem direkte om de ikke vil med pŒ tur, de melder sig ikke ubetinget selv; at afholde en studiekreds for begyndere, hvor mere erfarne medlemmer fort¾ller om deres interesse, viser billeder fra stenture, giver tips og danner et netv¾rk i klubben; og giver dem en 'storebror' (m/k) i klubben, et medlem der aktivt hj¾lper dem med at komme i gang, opfordrer dem til at komme med pŒ tur og introducerer dem til andre medlemmer. Jo, det er lidt hŒndfast, men dem vi mister det f¿rste Œr, ser vi aldrig igen; de, der bliver h¾ngende fŒr en basis til at bygge deres egen interesse. Man mŒ finde en balance mellem at vise de nye, alt det sp¾ndende vi har og at respektere deres personlige valg. Handlere Mineral- og fossil-handlere er den v¾sentligste kilde til samlingsmateriale. Selvom du kun samler selv og bytter, gŒr en del af dit materiale pŒ et eller andet tidspunkt gennem en handler. Deres store fortrin er, de er der altid. De har Œbent hver dag, ofte ogsŒ i weekenden og styrter rundt pŒ stenmesser. De har stor ber¿ringsflade og erfaring. Handlere er n¿dt til at tjene penge og det g¿r de kun ved at tilbyde ting, du vil k¿be til priser du kan betale - sŒdan lidt firkantet sagt. Ganske som museer rammer handlere en bredere kreds af potentielle samlere end klubber. Gennemsnitskunderne i en stenforretning k¿ber fordi det er sp¾ndende eller smukt, ikke fordi de samler ... men det f¿rste stykke er f¿rste skridt til en samling. Samlere er bedre kunder, da de bruger relativt flere penge og man mŒ altsŒ at fŒ flere 'gennemsnitskunder' til at blive samlere. Handlere har samme virkemidler som andre, foredrag, udstilling, turledelse o.s.v. men kan drage s¾rlig nytte af studiekredse. Der kan man samle kunder om et bestemt emne og fŒ dem til at forf¿lge en spirende interesse. Det er ikke konkurrence til klubberne men et supplement. Og sŒ er der altsŒ lige det her med pengene. Begyndere forskr¾kkes ofte af h¿je priser og ser, de ikke fŒr noget indenfor rammerne af en normal ¿konomi. Det er synd for dem og farligt for branchen. Jeg kender omkostningerne ved at drive forretning og at deltage pŒ stenmesser og de er ofte st¿rre end varernes indk¿bspris, men man b¿r stadig tilbyde billige stykker som kundepleje. Jeg ved pŒ den anden side ogsŒ, der findes mange sp¾ndende mineraler og fossiler, der kan s¾lges til lave priser. D¾kningsbidraget er ikke attraktivt, men det er sund kundepleje at have et p¾nt udvalg af ting til under 10 kroner. Selvom fortjenesten ikke d¾kker de formelle omkostninger til husleje o.s.v. fŒr man ofte et mersalg og kan opbygge en solid kundekreds. Jeg foretog et eksperiment ved en udenlandsk stenmesse for nylig. Sidst pŒ den sidste dag stillede jeg mig op ved et bord uden lys og Œbnede et par kasser med 1-2 cm stykker Azurit og forlangte ca. 4 kroner per styk. I l¿bet af tre timer kom jeg af med omkring 350 stykker - jeg skulle altsŒ sige 'bitte schšn', 'danke sehr', pakke ind og l¾gge en seddel ved ca. to gange i minuttet! K¿berne var typisk b¿rn, begyndere eller folk med perifer interesse for mineraler, men der var ikke andet pŒ messen, de kunne bruge penge pŒ. Jeg tror ikke, jeg hvervede mange nye samlere, men t¾nk hvis alle udstillere havde en kasse med noget i samme prisklasse? AltsŒ ikke affald (Azuriten er faktisk flot!), blot et eller andet man ikke forlanger 800 kroner for. I den tidlige fase ¿nsker samlere ofte sŒ meget forskelligt som muligt, selv pŒ bekostning af kvaliteten - hvert stykke er en kilde til viden og inspiration. Frem med skramlet! Tidsskrifter Gode tidsskrifter er vigtige for bŒde nye og erfarne samlere. De giver de brede udsyn ved fort¾lle om turmaliner fra Hindukush, Azurit fra Altenmittlau og ostracoder fra Gotland. De fort¾ller om det, vi ikke selv kan se. Tidsskrifter er en effektiv mŒde for begyndere at samle viden og erfaring. Et tidsskrift 4-12 gange om Œret kan v¾re blandt de stimuli, jeg n¾vnte ovenfor. Jeg savner ofte hvordan-g¿r-jeg-nu-det artikler for begyndere. Redakt¿rer bryder sig ikke om dem, da de kun henvender sig til en sn¾ver kreds, men den moderne teknik er kommet til hj¾lp. Ikke enhver artikel beh¿ver komme pŒ papir - Internet er glimrende. Et tidsskrifts hjemside kan sagtens rumme artikler, der aldrig har v¾ret trykt og som har begynderes interesse - hvor fŒr man literatur, hvordan opbevarer man fossiler, hvad har man brug for pŒ en stentur? De vil is¾r have gavn af at l¾se dem nu i stedet for at skulle lede efter et 8 Œr gammelt blad. For god ordens skyld: Jeg finder det naturligt, bŒde klubber og museer abonnerer pŒ tidsskrifter og stiller dem til rŒdighed for medlemmer og bes¿gende. Nej, de skal ikke v¾re til hjemlŒn, men derimod altid v¾re til stede i biblioteket, sŒ man kan komme og l¾se. De er et stort aktiv for bŒde nye og gamle samlere. Messer Nu fŒr jeg ¿rerne i maskinen igen. Jeg synes, de fleste stenmesser er hŒbl¿st dŒrligt arrangeret; de markedsf¿res for stadigt f¾rre kernekunder og ikke for potentielle kunder; indsatsen 'bel¿nnes' med f¾rre bes¿gende og n¾ste Œrs messe afholdes i telefonboksen nede pŒ hj¿rnet. Det er groft, men er det helt forkert? Gode messer er blandt det ypperste milj¿et kan byde pŒ, men chancen for at sprede interessen forspildes som regel. Der kommer mange med en perifer interesse til messe og dem vil jeg gerne se som samlere, men der er kun 3-4 timer til at vinde dem for sagen. Man kan stimulere interessen med p¾dagogiske s¾rudstillinger - altsŒ fort¾l en historie, det er ikke nok at have en stabel ting med m¾rkelige navne - og foredrag. Det er vigtigt at folk, der bare er 'sl¾bt med' ogsŒ fŒr en god oplevelse og ser, der er mange lag af aktiviteter og erkendelse. En eller flere lokale klubber mŒ v¾re pŒ messen - de skal holde gejsten ved lige indtil n¾ste messe. Messer finder sted en gang om Œret og kan ikke alene holde interessen ved lige, men der kan skabes en smuk symbiose mellem klub og messe: Klubben hverver nye medlemmer pŒ messen og g¿r til geng¾ld en aktiv indsats (f.ex. arrangerer en bustur) for at sende medlemmerne pŒ messe n¾ste Œr. Arrang¿ren b¿r aktivt opfordre de handlende til at tage nogle enkelte ganske billige ting med - ogsŒ andet end tromlepolerede sten! Kun sj¾ldent f¿lges en gryende interesse af viljen til at s¾lge gŒrden for at k¿be et stykke. Nu vil jeg drille lidt: K¾re messearrang¿r, vil du gerne fordoble eller tredoble bes¿gstallet pŒ dine messe? MŒske rekruttere nogle hundrede medlemmer til klubberne? Vel at m¾rke uden at det koster noget videre? Det er ganske enkelt, men kr¾ver et par sider at beskrive, sŒ af hensyn til redakt¿ren mŒ du lige sende mig en e-mail (se nedenfor). Ja, det rumler derinde ... og hvad ved han ogsŒ om at lave messe ... men hvad betyder tusinde betalende g¾ster for din messe? Hvor meget koster en e-mail? Mig selv Det er let at v¾re pr¾dikant, men hvad g¿r jeg selv? De seneste Œr har jeg skrevet ca. 40 artikler og b¿ger om mineraler, fossiler og stenmesser, lavet ca. 20 s¾rudstillinger og har vel 15 foredrag pŒ lager som tages frem ved festlige lejligheder. Jeg har ogsŒ 'deaccessioneret' nogle tusinde mineraler og fossiler til begyndere. Nej, jeg d¾kker ikke hele spektret, men udnytter de muligheder, jeg har for at udbrede, stimulere og fastholde interessen for geologi. Det er netop pointen, vi er mange og vi er forskellige - hvis vi alle g¿r vort, bliver vi snart flere. Ophavsret Denne artikel er ment som et debatopl¾g og en inspiration og kan frit gengives i andre sammenh¾nge med angivelse af kilde men for god ordens skyld vil jeg gerne vide, hvor den anvendes. Teksten kan hentes som en TXT eller RTF fil pŒ www.hedegaard.com/Manuscripts/GeoNecrotica/ Jeg h¿rer gerne om erfaringer med at inspirere og fastholde nye samlere, sŒ andre kan drage nytte af dem; send en e-mail til claushedegaard@hotmail.com.